23 marts 2010

Varanassi, Agra, Pushkar (kamel trekkin) og Delhi paa en uge...

Efter Darjeeling skulle vi ud paa en evighedslang togtur mod Varanasi, tror faktisk det er foerste gang at vi koerte saa meget i tog at vi har mistet saa meget 'brugbar' tid - rejsen tog naesten 2 dage!!! og den foeltes endnu laengere...

Vi troede at vi ville komme frem lige tidsnok til at vi kunne se aften-pujaen, men ankomsttiden paa togbilletten stemte ikke lige helt overens med det reelle ankomsttidspunkt - toget koerte vist paa Indertid, og ja saa skal det jo vaere forsinket! - saa vi kom frem lige som pujaen var slut... Oev!!
Varanasi er en pilgrimsby, med masser af kaempe koeer, der ligger ved gangesfloden... folk tager hertil og lever de sidste dage af deres liv, saa de kan blive kremeret ved gangesfloden, og saa er der de pilgrimme der giver afslag paa alle deres materielle ting og lever et helligt liv her, saa jeg havde forestillet mig et roligt himmelsk sted... Men Varanasi er alt andet roligt!!! Det er faktisk ligfe foer jeg vil sige at det er det mest kaotiske sted vi har vaeret i hele Indien, ogsaa mere kaotisk end de store storbyer...
Tror godt jeg kunne have vaeret foruden stoppet i Varanasi, ikke fordi jeg ikke ville se byen, for det ville jeg vildt gerne, men jeg tror man skal bruge lidt mere tid der, og fordybe sig lidt i stedet foerend man helt forstaar det... og ja saa kom vi jo forsent til pujaen og jeg missede ogsaa morgensejladsen op af ganges, hvor man kan se de forskellige ghats vaere i brug... Men det var nu rart at sove paa hotel i stedet for i tog, og noget naaede vi da ogsaa at se...

Taj Mahal
Onsdag var en dag jeg virkelig havde set frem til, der skulle vi nemlig til Agra og se Taj Mahal... Saa vildt!!! Jeg har altid droemt om at se denne bygning i levende live... Jeg kan huske at vi engang i 7. klasse i formningstimerne blev sat til at lave lige hvad vi ville i ler, og findes der noget mere oplagt at lave end Taj Mahal??? Narh det tror jeg ikke... :)

Jeg var saa spaendt paa at se Taj Mahal, at jeg naesten blev nervoes... Taenk hvis jeg nu blev skuffet?? Taenk hvis det slet ikke var saa storslaaet i levende live som paa billeder?? Det var spildt nervoesitet... Taj Mahal er helt igennem fantastisk - det er saa imponerende en bygning at man tror det er loegn! Den er bygget saa marmoren skifter farve alt efter hvordan lyset falder paa bygningen - nogle gange er den roedlig i det, andre gange er den mere blaa... og saa er der alle de smukke udskaeringer og smaa detaljer...

Vi hoppede med paa hele touristshowet og fik taget billeder af en rigtig fotograf med alle former for klassiske poses, som man skal lave ved Taj Mahal, og fik fremkladt dem paa stedet... Vi tog selvfoelgelig ogsaa selv et hav af billeder :)
Efter at have brugt flere timer paa at kigge paa Taj Mahal tog vi videre til Agra Fort, hvor Nina var guide... Der er ogsaa nogle virkelig flotte bygninger inde i det her fort. Jeg er helt vild med lotusudskaeringerne! Jeg vil spare jer for historierne og spekulationerne om Taj Mahal og dets oprindelse, samt historierne om Agra Fort... Selvom de nu er ret spaendende!! :)

Naeste stop Puhskar og Kameltrekkin...
Vores oprindelig plan var egentlig at tage til Jaisalmer for at ridde kameler i den Indiske oerken, men det ligger laaaaaaangt vest paa, og langt vaek fra den oplagte rute, saa vi besluttede at tage et stop i Pushkar istedet, hvor det ogsaa er muligt at ridde paa kameler - men der er ikke nogen rigtig oerken her desvaerre!
Vi havde to naetter hvor vi sov og spiste under den aabne den stjernehimmel, og om dagen blev der koert en masse kamel... Ja vores kamel-mand mener altsaa at man koerer en kamel, eller ogsaa kneb det bare lidt med hans engelsk-kundskaber?? Hvem ved... :)Det er haardt arbejde at koere de her kameler, de er nogle VIRKELIG staedige dyr, mere staedige end mig!! Naar de vil spise saa vil de altsaa spise, og naar de vil gaa saa gaar de, i den retning de vil, ogsaa selvom man proever paa at faa dem til at stoppe... Men vi kom da fra A til B i sidste ende... og naar nu vi taler om ender, saa havde min det ikke saerligt godt oven paa alle de timers kamel-koersel! Nina var saa heldig at hun kun var oem, men jeg var baade oem og havde faaet vilde gnidesaar mellem balderne - der var ikke engang bare tale om en baby-roed-numse, nej nej det var med saar og det hele :) he he hvordan sker den slags?? Naa ja saa blev vi da ogsaa lige bidt af kamellus, bare for at faa lidt ekstra bonus!! og vi fik selvfoelgelig et hver lige midt paa kinden, det skal jo ikke vaere diskret den slags...

Paa vej tilbage til byen stoppede vi hos kamel-mandens familie, hvor vi fik morgenmad og chai, moedte hele familien, inkls. deres australske 'mor'. Det er en Australsk kvinde der flere gange om aaret kommer og besoger familien, og sponserer dem paa flere forskellige maader - hun har bla. hjulpet dem med at koebe nye kameler, og betalt for deres nye hus!! Sikke en dame...

Delhi
Med oemhed i kroppen vendte vi naesen mod Delhi... Vi kom 4 min forsent til det tog vi skulle have vaeret med - normalt koerer togene altid 10-15 min forsinket fra stationen i forhold til den officielle afgangstid, men dette tog koerte altsaa til tiden, saa typisk! Saa vi maatte ud paa en laengere bustur istedet... og igen kom vi selvfoelgelig foerts frem meget senere end vi havde faaet oplyst, men frem kom vi :)

Delhi var slet ikke saa hektisk som jeg havde forestillet mig, ud fra det Nina og andre har fortalt om deres oplevelser med Delhi... Hvis Delhi nu havde vaeret foerste stop paa Indien-turen tror jeg at jeg ville have vaeret i chok! Det er en storby med masser af kaos og ivrige rickshawmaend... suprise suprise... ligesom alle de andre storbyer vi har vaeret i i Indien.
Vi fik set red fort, hvor vi stort set i alt den tid vi var der, blev forfulgt af forskellige drenge der ville tage billeder af os... vi proevede som modsvar at tage billeder af dem, men det havde ikke rigtig nogen effekt :)
I Delhi ligger der ogsaa en kaempe moske, maaske Indiens stoerste - kan ikke huske det lige nu :) Den skulle vi selvfoelgelig ogsaa lige have et naermere kig paa... Vi havde forberedt os godt og taget diverse beklaedningsgenstande med i tasken saa vi var sikre paa at komme ind, men uanset hvor godt man havde daekket sig til i forvejen fik man udleveret en kaabe som man skulle have paa (!!!!!)... Lad os bare sige at Nina var langt fra tilfreds med forskelsbehandlingen og kaaberne - roedstroempen kom virkelig op i hende!! :)
Soendag aften holdt vi sidste aften i Indien, selvom det rent faktisk kun var vores naestsidste... Det blev det helt store show med flotte indiske kjoler, sindsyggt laekker mad og vin... Ja jeg havde ikke regnet med at det ville ske, men vi fik sushi i Indien - vi noejedes med det til forret, da vi ikke foelte os helt sikre paa at det var noget de kunne finde ude af, men det var mums!!!
Vi havde fundet restauranten i Lonelyplanetbogen, og da vi kom frem viste det sig at Nina havde spist der sidste gang hun var i Delhi, og det var rent faktisk et sted hun havde haabet paa at spise igen, hun kunne bare ikke huske navnet paa restauranten...

Efter at have proppet os med en enorm maengde mad gik vi paa McD lige ved siden af, og fik os en sunday til dessert - det er noget vi kan li'!! :)
Sent mandag den 22. marts tog vi til Delhi lufthavn, for at vende naesen mod Singapore... Jeg havde i loebet af dagen faaet det rigtig skidt, og elendigheden var paa sit hoejdepunkt da vi var i lufthavnen - jeg forlod landet med stil og oerlede mega meget ud over gulvet, lige inden vi skulle boarde!! Inderne var heldigvis rigtig flinke omkring det, og sagde jeg ikke skulle vaere flov, det var jo Indien jeg var i :)

Darjeeling og Bijanbari

Efter et par dage i storbyen hoppede vi paa toget mod Darjeeling... Nina har vaeret i Indien en gang foer, for fem aar siden, og der opholdte hun sig hovedparten af tiden i Darjeeling og Bijanbari, hvor hun underviste boern i engelsk paa en offentlig skole.Darjeeling var koldt, virkelig koldt, og vi levede i vores skiundertoej dag og nat - jeg overvejde saagar at droppe alt hvad der hedder bad og toiletbesoeg i mens vi var i Darjeeling fordi det var SAAAA rocker koldt... Men ad det er jo klamt!!

Det var helt fantastisk at komme op i bjergene, se de steder Nina har fortalt om, og faa lidt kulde paa sin hud... Ja det lyder underligt, man skulle tro det var varme vi ville have, men det var saa dejligt med den friske bjergluft, ogsaa selvom der var 10 grader paa vores vaerelse om natten, og vi konstant maatte drikke te for at faa varme i kroppen og spise usunde sager for at opbygge fedtdepoterne... :) Darjeeling er en lille hyggelig bjerglandsby, omkredset af et hav af teplantager, lidt hellige steder og saa lever der ogsaa en masse aber der - hvor i Indien goer der ikke det? Nina fik sig en 'lille' legekammerat i form af alfa-handen da vi var paa vandretur rundt i omraadet den foerste dag... he he... Vi var begge ved at skide groenne grise!!
Fredag tog vi paa trekkintur i Himmalayabjergene, det blev kun til en endagstur pga. mangel paa tid. Shit det er haardt det der trekkin, al respekt til folk der goer det for alvor... Efter 2 mins trekkin taenkte jeg at den her dag kommer jeg ikke levende igennem, efter 10 min var jeg ved at give op, men min staedighed naegtede mig at give op - jaaa nogen gange kan ens daarlige sider vise sig at vaere en god ting, staedighed laenge leve!! Til sidst efter 1 times trekkin begyndte jeg faktisk ogsaa at nyde det, og taenkte jeg at det her kunne vi da sagtens goere i flere dage i traek... Nedenfor ses Nina i fuld sving med lidt trekkin :)
Udsigten var desvaerre ikke saa god, pga aarstiden var vejret meget diset og til tider kunne man naesten ikke se noget... det kan altsaa godt blive lidt for koldt i de hoejder, hele 2900 meter over havoverfladen var vi oppe...
Blomsterne var tilgengaeld i fuld flor - det var saa surrealistisk at vade rundt oppe i de bjerge. Jorden var primaert gol, og traerne uden blade, men samtidig var der alle de her blomster der bare blomstrede paa livet loes... Man kunne maerke hvordan luftede aendrede sig og blev tyndere jo hoejere op vi kom, og omvendt naar vi gik nedad, ligesaadan var det ogsaa tydeligt at maerke forskel paa temperaturen, og hvordan den svingede i forhold til hoejderne...

Paa vores trekkintur kom vi ogsaa flere smut ind i Nepal, og paa billedet nedenfor kan i se os ved graensestenen mellem Indien og Nepal... Loerdag var vores sidste dag i Darjeeling-omraadet, og den blev brugt i en anden lille bjerglandsby der hedder Bijanbari. Det var her at Nina underviste - det var SAA vildt at komme ud at se det sted hvor hun boede dengang, og Nina var mega glad - dejligt!!!

Da vi gik rundt i landsbyen og ledte efter den skole, som Nina havde undervist paa - der forresten er en lille traehytte der ser ret slidt ud - moedte vi to soede piger der var meget ivrige for at vise os rundt og tale med os. Vi blev inviteret hjem til den ene af pigerne, hvor der blev drukket chai og taget en masse billeder :) Ihh de var saaaaa soede... og vi skal vist nok vaere penne-venner med dem, vi byttede i hvert fald adresser....
Darjeeling var dejligt afslappende, og selvom der ikke er det store at lave hvis man ikke trekker, kunne jeg sagtens have brugt flere dage der... Der var saa roligt og stille i forhold til alt det andet Indien...

15 marts 2010

Nordindien - Foerste stop Kolkata

Argh jeg er hele tiden bagud med min blog, og dermed ogsaa med min dagbog... har beklaget mig meget til Nina og sagt at jeg foeler mig som kaninen i Alice i eventyrland - 'forsent forsent forsent' - hvilket hun synes er lidt underligt :)
Vi havde et haardt skema for de sidste par uger i Indien, og meget af tiden har vi faktisk levet i tog og sovebusser, for at kunne naa det hele, saa det har vaeret naesten umuligt at naa at komme paa nettet...

Tidligt tirsdag nat d. 9. marts ankom vi til Kolkata og vores foerste moede med byen var lidt haardt... Overalt hvor vi koerte laa der mennesker og sov paa gaden, paa ladet af deres cykel, hvis de var saa heldige at have den slags, eller oven paa foerehuset af en lastbil eller hvor de nu ellers fandt det muligt. Vi har heldigvis ikke stoet paa saa meget fattigdom paa vores tur, i hvert fald ikke i saa store maengder, som vi blev moedt med her... og jeg var egentlig ikke forbedret paa at det var saa slemt i denne by....
I Kolkata er der endnu flere markeder, alle taenkelige former for transport (cykelrickshaws, alm. rickshaws, gaaende rickshaws, taxaer, hestevogne, metro, tog og bus), gadesaelgere i store maengder, et utal af boghandlere og historiske bygninger. Selvom alt lignede det Indien vi havde set indtil videre (plus mere fattigdom) var der alligevel helt anderledes. Folk er meget mere vesterlaending klaedt og der er kaerestepar, der gaar rundt og holder i haand med hinanden og kysser offentligt - det er ellers helt uset...I Kolkata var vi et smut i planetariet, som eftersigende skulle vaere et af verdens stoerste, hvor vi paa hindi-engelsk laerte om stjernerne og solsystemet, og fik set et marmorpalads, der ikke er lavet af marmor, men istedet er fyldt med marmor skulpturer :)
Den mest imponerende bygning var helt klart Victoria Memorial, som blev bygget i minde om dronning Victoria... Calcutta var Indiens hovedstad i den periode england regerede! Men oehm vi har det med at loebe panden mod muren og kom selvfoelgelig forsent til at komme ind i bygningen, men vi kunne da nyde den ude fra paa groenne grasplaener, med vores nyindkoebte slik.
Nina havde laekker dyr chokolade og jeg havde faaet lov til at blande blande-selv-syntetiske-vingummier :)

Kumily og Trivandrum...

Da vi skulle afsted fra kramme-mor tog jeg en STOR beslutning om at rejse alene til en lille by der hedder Kumily, hvor der er en masse teplantager og noget vildtdyrsreservat... Nina tog derimod til Kerala's hovedstad, Trivandrum...

Det var virkelig stort for mig at rejse afsted paa egen haand, og der blev taenkt grundigt over det, inden jeg endelig besluttede mig. Heldigvis var turen derop forholdsvis simple og Ninas tur til Trivandrum var ogsaa til at overskue, saa det var et meget godt tidspunkt at faa proevet lidt enmandsrejse :)

Jeg ankom til kumily lige tidsnok til at jeg kunne naa at kaste min taske ind paa det foerste og bedste guesthouse inden jeg tog videre til en danseforestilling, kan ikke lige huske det korrekt ord for det... noget med Kathakarli maaske?? Naamen det var i hvert fald meget sjovt at se... Inden forestillingen gik i gang var der en inder, der med meget monotont toneleje (!), forklarede om de forskellige farver i ansigtsmalingen, hvilken betydining de har, og forklarede udtrykkene for de forskellige foelser... det gjorde altsaa ikke forestillingen mere forstaaelig :)
Loerdag morgen stod jeg tidligere om end nogen anden i byen tror jeg, og var noedt til at vaekke personalet paa guesthouset, der havde valgt at sove foran doeren, saa jeg kunne komme ud at gaa tur i en skov.... I Lonely planet bogens og indernes oejne var det et naturreservat, med vilde dyr, jeg skulle paa tur i, men der var ikke meget at komme efter. Vi gik rundt i ca 2 timer for at spotte elefanter og tigre... Vi saa masser af fugle, forskellige dyrelorte, som guiden gladeligt fortalte om, aber, som der er overalt i Indien og 1 enkelt elefant, paa meget meget lang afstand. Det bedste billede jeg kan give jer af noget elefant fra det reservat er det her...
Eftersom der er over 1000 elefanter i reservatet havde jeg regnet med at se lidt mere elefant, og ham rickshaw manden jeg havde hyret for hele dagen kunne godt maerke jeg ikke var bildt begejstret oven paa min vandretur, saa han tog mig hen til et turiststed hvor man kunne ride paa elefanter... jeg var en toesepige, og turde ikke ride (vil ogsaa helst foerst goere det naar Nina er med), men jeg kom op at sidde paa ryggen og fik lov til at fodre den og en lille babyelefant... Det var vildt!! Jeg har aldrig siddet paa en elefant foer, den var helt ru, vaad og behaaret, men alligevel meget elskelig :)
Hele aarsagen til min smuttur var at der i Kumily ligger en tefabrik, som man kan besoege, og i levende live se hele te-produktionen. Som saedvanligt var heldet ikke med mig, og de havde selvfoelgelig valgt at lukke tidligt lige den dag, da det endnu ikke helt er hoejsaeson for te-produktion... Men lidt damer var der da i marken, der gik og plukkede te...
Jeg glaedede mig hele vejen fra Kumily til Trivandrum til at se Nina... Det var faktisk dejligt at rejse lidt vaek, saa vi hver isaer havde nyt og spaendende at fortaelle hinanden!! Men jeg savnede hende hvert evigt eneste sekund jeg taagede rundt alene i Kumily...

Isaer det sidste stykke med bussen til Trivandrum kunne jeg godt have brugt Nina ved min sidde... Jeg var overbevist om at jeg skulle se en kvinde doe!! Det viste sig heldigvis 'bare' at vaere et ret alvorligt epeleptisk anfald, men der var panik i bussen og kvinden sad helt livloes meget laenge indtil hun pludselig kastede armene op i vejret og hev efter vejret, og fik endnu et krampeanfald... puha!!!

Nina og jeg blev genforenet i Trivandrum, hvor vi holdt til soendag og mandag...
Soendag var vi paa heldagsudflugt hvor vi bl.a. saa et gammelt palads, et kamepe (og MEGET besoegt) tempel, et meget meget meget spaenden voksmuseum med kendte indiske mennesker og Michael Jackson. Det skal lige naevnes at der laa et badeland ved siden af det her fantastiske voksmuseum, men hvem gider bade og lege i rutschebaner naar man kan se paa underlige voksfigurer???
Bedst af alt var da vi naeede Indiens svar paa Skagen, der hvor 3 have moedes! Ja jeg har altsaa aldrig vaeret i/paa Skagen, saa det var endnu et saerligt oejeblik for mig...
Man skal ikke kimse med sikkerheden, saa da vi blev sejlet ud til den lille oe hvor man skulle have den bedste udsigt fra, blev der delt redningsveste ud, de havde bare lavet en eller anden regne fejl, saa der var flere mennesker end redningsveste paa turen, men paa vejen hjem fik vi kastet os ind i maengden og reddet os et par fikse veste....
Mandag brugte vi paa et virkeligt interassant museum hvor vi laerte lidt om magnetisme og solceller. Udstillingerne lignede fuldstaendigt oevelserne fra naturfagstimerne i folkeskolen

Vi saa ogsaa paa endnu et marked, Nina havde fundet et godt et med baade fisk og koed... jeg er helt vild med alle de farver der er paa disse markeder, og faar taget et helt hav af billeder... I slipper for billeder af de doede dyr i foerste omgang :)

'Hugging mother' ashram...

Jeg har desvaerre ikke faaet laest saa meget paa turen som jeg havde haabet paa, men en bog har jeg da faaet laest... Bogen hedder 'Holy cow' og er en autentisk historie om en kvindelig journalist fra Australien, der hader Indien efter hendes foerste moede med landet, og svaerger at hun aldrig vil komme tilbage. Men flere aar senere foerer kaerligheden hende tilbage, og hun ser landet med helt nye oejne. Gennem bogen foelger man forfatteren paa en masse spirituelle rejser....

Et af de steder hun besoeger er et ashram der ligger i Kerala, ikke langt fra Allaeppey, og da Lonely planet ogsaa anbefaler, at man ser dette ashram, tog vi en baad ned af floden for at overnatte der en enkel nat, og se hvad hele det her kramme-halloej gaar ud paa...

Da vi stiger af baaden bliver vi moedt af nogle hoeje lyseroede betonklodser - jeg havde forventet mig noget helt andet. Noget lidt mere indisk maaske???
Inde midt imellem disse boligblokke laa der da ogsaa et fint lille tempel og andre smaa bygninger, som blev brugt til forskellige spirituelle formaal...
Amma (mor) som hun bliver kaldt, mener at kaerlighed er den eneste medicin, der kan kurere alt det daarlige i verden, og i sin tro paa dette rejser hun verden rundt og deler kram ud til folk. Faktisk rejser hun 8 maaneder om aaret, saa hun var selvfoelgelig ikke selv til stede - og der var heller ikke mange af hendes faste tilhaengere der var hjemme, de fleste vaelger nemlig at foelge hende uanset hvor hun rejser hen... Men det var rigtig sjovt at se stedet, og se alle de forskellige rum/steder, som forfatteren af Holy cow meget detaljeret beskriver... jeg kan lige se for mig hvordan det ville have set ud hvis Amma var hjemme, og hvor kaotisk det ville vaere :)
Men ud over at kramme folk donerer hun ogsaa penge til en masse gode formaal, f.eks. skoler og mad til fattige i Indien.... Hun er virkelig en elsket dame her i Indien, og det mest specielle ved hende og hendes ashram er at alle er velkomne - uanset hvilken tro man maatte have.
Jeg har dog lidt svaert ved at saette mig ind folks entusiasme og hengivenhed... Jeg har svaert ved at forestille mig et liv, hvor alt (hver evig eneste dag) sker paa helt bestemte tidspunkter, og man ikke rigtig selv er herre over ens dag paa nogen maade. Men jeg er nysgerrig for at vide mere om hende Amma, og vil gerne proeve at forstaa folks hengivenhed, saa jeg har koebt mig et par om stedet og om Amma, saa maa vi se om jeg bliver klogere....

05 marts 2010

Alleppey, backwaters og hip hip hurra...

Sidst vi boede i bambushytter noed vi godt af stranden, og vi regnede begge med at det ville vaere det samme her i Alleppey, men havet ter sig helt anderledes her syd paa. Det ene oejeblik stod vied vand til anklerne og det naesten gik vandet op til skuldrene - man kunne virkelig maerke stroemmen saa vi plaskede bare lidt i vandkanten...Vores vaert havde faaet lejet en baad til os, saa vi kunne komme ud og sejle paa de beroemte backwaters... og han soergede ogsaa for transporten til og fra baaden. Ham og hans ven koerte os paa motorcykler - skoent!!! :)

Vi kunne side paa taget af baaden og nyde, solen, de groenne omgivelserne, landsbyerne langs brederne.... .... og en kold king firsher :)

Det var ogsaa muligt at koebe frokost (til en formue). Vi fik lov til at foelge kogemutter, og se hvordan hun tilberedte vores udvalgte fisk.

Nina fik badet i noget af flodloebet som var ferskvand...

... og vi fik lov til at styre baaden

I anledning af Nina's far, Jesper, foedselsdag var vi ude at spise laekker mad, og for foerste gang paa vores rejse fik vi roedvin til maden - en indisk shiraz, og den var overraskende god.

Da jeg moedte Nina's far for foerste gang kort tid inden vi skulle afsted paa droemme rejsen fik jeg det indtryk at en hat er noget af det , i Jespers oejne, at have med paa en rejse, og da der var planlagt skype arrangement med foedselaren, om aftenen, anskaffede vi os flotte hatte saa han kunne se hvor fornuftige vi er :)

Forresten saa kan maend ikke finde ud af at vaske toej... Vi fik vasket toej paa vores guesthouse, hvilket vi troede var ren luksus fordi det var en rigtig vaskemaskine, men han havde ikke helt styr paa det der med at opdele moerkt og lyst toej, saa alt mit hvide/lyse toej er misfarvet.
Hver vores vasketoejsbunke blev heldigvis vasket hver for sig, saa det var kun midt toej det gik ud over...