Efter et par dage i storbyen hoppede vi paa toget mod Darjeeling... Nina har vaeret i Indien en gang foer, for fem aar siden, og der opholdte hun sig hovedparten af tiden i Darjeeling og Bijanbari, hvor hun underviste boern i engelsk paa en offentlig skole.
Darjeeling var koldt, virkelig koldt, og vi levede i vores skiundertoej dag og nat - jeg overvejde saagar at droppe alt hvad der hedder bad og toiletbesoeg i mens vi var i Darjeeling fordi det var SAAAA rocker koldt... Men ad det er jo klamt!!
Det var helt fantastisk at komme op i bjergene, se de steder Nina har fortalt om, og faa lidt kulde paa sin hud... Ja det lyder underligt, man skulle tro det var varme vi ville have, men det var saa dejligt med den friske bjergluft, ogsaa selvom der var 10 grader paa vores vaerelse om natten, og vi konstant maatte drikke te for at faa varme i kroppen og spise usunde sager for at opbygge fedtdepoterne... :)
Darjeeling er en lille hyggelig bjerglandsby, omkredset af et hav af teplantager, lidt hellige steder og saa lever der ogsaa en masse aber der - hvor i Indien goer der ikke det? Nina fik sig en 'lille' legekammerat i form af alfa-handen da vi var paa vandretur rundt i omraadet den foerste dag... he he... Vi var begge ved at skide groenne grise!!
Udsigten var desvaerre ikke saa god, pga aarstiden var vejret meget diset og til tider kunne man naesten ikke se noget... det kan altsaa godt blive lidt for koldt i de hoejder, hele 2900 meter over havoverfladen var vi oppe...
Blomsterne var tilgengaeld i fuld flor - det var saa surrealistisk at vade rundt oppe i de bjerge. Jorden var primaert gol, og traerne uden blade, men samtidig var der alle de her blomster der bare blomstrede paa livet loes... Man kunne maerke hvordan luftede aendrede sig og blev tyndere jo hoejere op vi kom, og omvendt naar vi gik nedad, ligesaadan var det ogsaa tydeligt at maerke forskel paa temperaturen, og hvordan den svingede i forhold til hoejderne...
Fredag tog vi paa trekkintur i Himmalayabjergene, det blev kun til en endagstur pga. mangel paa tid. Shit det er haardt det der trekkin, al respekt til folk der goer det for alvor... Efter 2 mins trekkin taenkte jeg at den her dag kommer jeg ikke levende igennem, efter 10 min var jeg ved at give op, men min staedighed naegtede mig at give op - jaaa nogen gange kan ens daarlige sider vise sig at vaere en god ting, staedighed laenge leve!! Til sidst efter 1 times trekkin begyndte jeg faktisk ogsaa at nyde det, og taenkte jeg at det her kunne vi da sagtens goere i flere dage i traek... Nedenfor ses Nina i fuld sving med lidt trekkin :)
Paa vores trekkintur kom vi ogsaa flere smut ind i Nepal, og paa billedet nedenfor kan i se os ved graensestenen mellem Indien og Nepal...
Loerdag var vores sidste dag i Darjeeling-omraadet, og den blev brugt i en anden lille bjerglandsby der hedder Bijanbari. Det var her at Nina underviste - det var SAA vildt at komme ud at se det sted hvor hun boede dengang, og Nina var mega glad - dejligt!!!
Da vi gik rundt i landsbyen og ledte efter den skole, som Nina havde undervist paa - der forresten er en lille traehytte der ser ret slidt ud - moedte vi to soede piger der var meget ivrige for at vise os rundt og tale med os. Vi blev inviteret hjem til den ene af pigerne, hvor der blev drukket chai og taget en masse billeder :) Ihh de var saaaaa soede... og vi skal vist nok vaere penne-venner med dem, vi byttede i hvert fald adresser....
Darjeeling var dejligt afslappende, og selvom der ikke er det store at lave hvis man ikke trekker, kunne jeg sagtens have brugt flere dage der... Der var saa roligt og stille i forhold til alt det andet Indien...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar