Malaysia truly Asia....

Det tog lang tid at komme frem til Tioman, maaske det lidt var min skyld fordi jeg midt i min skidepine havde foreslaaet Nina at vi skulle tage til en by paa vestkysten og saa kunne vi bare tage en bus videre derfra... det giver jo ingen mening naar Tioman ligger ved oestkysten...

Vi sov begge i bussen hele loerdagen, og igen paa hele baadturen ud til oen soendag formiddag - det der sygdomsting tager altsaa paa kraefterne!! - saa vi fik ikke rigtig oplevet naturen og havet, men da vi endelig fik aabnet oejnene og fik set vores strand, kom der pludselig lidt ekstra energi i kroppen...

Efter anbefalinger fra en lokal vi moedte i bussen paa vejen fra Singapore, havde vi besluttet os for at bosaette os paa Salang beach... 'Relax' er vist hovedordet for denne strand - Ure er en mangelvare, de gaar ikke rigtig op i tid :)

Vi endte med at vaeree paa oen fra soendag til loerdag... Jaa man bliver hurtigt fanget af den der afslappede mentalitet der er paa oeen, og lader sig let overtale til liiige at blive en dag ekstra... og saa er der den gode grill mad, og det gode selskab, det er altsaa ogsaa svaert at rejse fra...

Efter vores ankomst soendag skyndte vi os at melde os til dykkerkursus, saa vi kunne komme igang saa hurtigt som muligt, og saa lejede vi noget snorkeludstyr og kastede os i havet!!

Jeg har nemlig aldrig proevet at snorkle foer, saa bare det at traekke vejret igennem en snorkel virkede lidt graenseoverskridende for mig.... Vand er mit rette element, og jeg blev meget hurtigt begejstret for det der snorkling, og glemte alt om tid og sted... og oehm saa skal man vist huske solcreme naar man snorkler :)

Det der PADI-dykkerkursus var baade fysisk og psykisk kraevende!!

Vi havde faaet en rigtig god instruktoer, der var dejligt rolig og virkelig tog sig tid til at forklare os diverse basisting inden vi blev kastet ud i havet for at afproeve udstyret... alligevel panikkede jeg fuldstaendigt da vi kom ud i havet og skulle traekke vejret igennem det monster der var fastspaendt paa vores ryg! Det sagde mange underlige lyde og jeg foelte slet slet ikke jeg trak vejret ordenligt, begyndte at hyperventilere og var saaaaaa taet paa at give op... Men jeg kom under til sidst - staedighed laenge leve endnu engang!!! :) - og blev fuldstaendigt bidt af det...

Det var egentligt ikke fordi teorien var saa voldsomt svaer, men der var da dyb fokus den dag vi skulle til eksamen onsdag... Vi bestod begge med flot resultat!! Onsdag var baade eksamensdag og hviledag, Nina har nemlig haft lidt problemer med oerne og med at udligne trykket. Saa for at oerne lige kunne faa lidt fred og ro udskoed vi de sidste, og endelige dyk til torsdag, hvor vi sejlede ud med baad til en lille oe der hedder 'coral island'...Foerste dyk var vi 18 meter nede - 18 meter!!!! Det er for vildt!!! Vi var begge overbeviste om at vi aldrig ville komme helt derned... stort oejeblik!! Koralerne var ogsaa helt fantastiske, lige ved foerste oejekast virker alt brunt og kedeligt, men hvis man slapper af opdager man alle de vilde farver... det er SAA syret at vaere dernede under vandet...

Vi holdt frokostpause ved denne lille guddommelige strand... Nina og jeg blev saa vilde da vi saa det hvide sand og det ekstremt tyrkise vand, saa vi kastede os ud fra baaden om og om igen

Bagefter stod den paa vores sidste dyk, foerend vi kunne kalde os for 'holy-divers', som de kalder det... Det var et dyk paa 14 meter, og koralerne var endnu vildere her end paa det foerste dyk, vi saa ogsaa en slange, som vores dykkerinstruktoer sagde var lige saa farlig som en konge cobra, et bid og saa var det ude med en :) Paa billedet herunder er vi lige blevet lykoens - flotte brillemaerker og oerepine!! HURRA :)Om aftenen dullede vi os med negellak og det hele inden vi begav os ud for at blive fejret sammen med vores nye venner!! Vi var blevet stamgaester paa den ene restaurant, naar vi kom der foeltes det som om vi havde boet paa oen i evigheder... og der skulle vaere fest, baal og live musik (King Kong Soundsystem) ved strandbreden foran vores 'dykkercenter'. Fredag slappede vi bare fuldstaendigt af - Nina paa vaerelset og mig ved dykkerhytten, sammen med de folk der nu kom og gik der... :) Det var altsaa nogle virkeligt soede mennekser der hoerte til det 'dykkercenter', og det var underligt at tage vaek derfra... Savner helt stemningen og det gode selskab!!

'Snorkel-date':

Onsdag da vi holdt hviledag kom jeg paa en ufrivillig snorkel-date....

Tirsdag havde en af tjenerne paa den ene restaurant spurgt om jeg ville med ud at snorkle, men jeg syntes det lugtede lidt for meget af date, saa jeg takkede nej. Han spurgte saa igen torsdag, hvor jeg havde Nina med, og vi sagde begge ja... Nina havde bare for ondt i oeerne til at tage afsted, saa jeg maatte alene paa snorkel-tur. Proevede paa at overbevise mig selv om at ham der gutten ikke lagde noget som helst i det, nu havde han jo spurgt os begge, og ikke kun mig, om vi ville med ud.... men men men, pludselig ud af det blaa begynder han at holde mig i haanden - hvad sker der for drengen?? Hvem var det lige der havde inviteret ham til at holde min haand?? Jeg fik vredet mig diskret fri, men hver gang tog han bare fat i haanden paa ny - saa fat dog jeg ikke vil holde dig i haanden!!!! Vi holdt pause paa en rigtig flot lille sandstrand, hvor jeg blev krydsforhoert til den store guldmedalje, og fik komplimenter som at jeg saa rigtig soed ud med dykkermaske paa - altsaa hvem goer det?? Ens ansigt er jo fuldstaendigt mast sammen...

De der smageloese komplimenter og den klistrende adfaerd foresaette ogsaa om aftenen - 'are you allright??' var hans standardsaetning, og den blev brugt RIGTIG meget....

Naamen Det fede ved snorkeldaten var at jeg fik set skildpader og hajer, som vi ikke havde set paa vores dykkerture... og det meste af tiden laa jeg og morede mig over hvor akavet det var

Mavepinestatus:

Paa et tidspunkt troede jeg at jeg var oven paa skidesygen, og skyndte mig straks at dele min glaede med folk paa Facebook... Ved ikke om det var nemisis eller hvad der skete, men der gik kun nogle timer og saa fik jeg mega tilbageslag... Hvad kalder man det naar det er uendeligt mange stadier vaerre end Delhi-belly?? orgh det var bare ulideligt.... Og jeg endte med at hoppe paa en pencilinkur efter anbefalinger fra 'vores faelles laege'.... nu gaar det godt tror jeg, toer ikke glaede mig for tidligt :) Nina har det vist ogsaa godt, saa vidt jeg er informeret